Som teknologivirksomhed arbejder vi målrettet med at integrere teknologi i vores kunders dagligdag med fokus på at forbedre deres konkurrenceevne, såvel økonomisk som energi- og miljømæssigt. Vores kernekompetencer er primært indenfor el-, automations-, robot- og datateknologi. Vi er ikke teknologiudviklere, men mere teknologibrugere, der tager afsæt i eksisterende og ny teknologi, som vi omsætter til den rigtige løsning, der styrker din konkurrenceevne.
Siden 1973 har CS electric udviklet sig fra at være en traditionel elektrikervirksomhed, til i dag at være en agil teknologivirksomhed, der beskæftiger sig med el-, automations-, robot- og datateknologi. Det er mere end 45 års erfaring indenfor den maritime- og den industrielle sektor, der har formet den virksomhed, vi er i dag.
Hos CS electric er vi ikke bange for at drømme, og i vores terminologi starter enhver rejse med en drøm. Vi drømmer om at udvikle en agil og bæredygtig teknologivirksomhed, der er tidssvarende, og som evner at følge med de krav, som omverden stiller til os. Vores drømme og ambitioner har vi formuleret i vores vision og mission.
Vi er en agil og bæredygtig teknologivirksomhed, som integrerer teknologiløsninger i vores kunders dagligdag, til gavn for deres konkurrenceevne, såvel økonomisk som energi- og miljømæssigt.
Vi udvikler, optimerer, producerer, installerer og servicerer teknologiløsninger, med fokus på værdiskabelse og bæredygtighed.
CS electric har defineret og beskrevet sin helt egen identitet, som udgør fundamentet og DNA’et i virksomheden. Identiteten handler først og fremmest om mindset og definerer de adfærdsmønstre samt den kultur, der er essentiel for virksomhedens eksistens. Vi har valgt at skildre vores identitet igennem fokus på: God forretningsførelse, et fælles sæt leveregler og fire konkrete kundeløfter.
For CS electric er det vigtigt, at vores organisation er fleksibel i forhold til at løse de opgaver, vores kunder stiller os. Vores organisation er designet således, at den afspejler de ydelser og kompetencer, som vi leverer. Desuden tager vores organisationsdesign hensyn til, at vi både kan varetage den daglige drift, men også den fremtidige udvikling af virksomheden.
For CS electric handler det om at levere maksimal værdi til vores kunder, og det gør vi kun, når vi forstår vores kunders behov og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi understøtter vores kunder på hele rejsen, lige fra den indledende dialog til den rigtige løsning er leveret til aftalt kvalitet, tid og økonomi. Vores bidrag til værdikæden har vi valgt at afspejle i vores leverancer.
HSEQ handler først og fremmest om mennesker og adfærd. Som arbejdsplads forpligtiger vi os til at varetage vores medarbejderes sikkerhed, sundhed og trivsel, samtidig med at vi leverer den kvalitet, som vores kunder forventer. Det betyder, at vi skal tage ejerskab i at udvikle den adfærd hos vores medarbejdere, som sikrer dette.
For at opretholde en høj kvalitetsstandard igangsætter vi løbende forbedringer – af mennesker, processer og procedurer. Mange af vores kvalitetsnormer er i overensstemmelse med principperne i ISO 9001. Samtlige installationer og den tilhørende dokumentation udføres i nøje overensstemmelse med internationale standarder såsom CE, UL, DNV, ABS, osv.
Den bæredygtige omstilling er en fælles opgave, hvor vi alle må bidrage med det, vi kan. Derfor har vi hos CS electric valgt at støtte aktivt op om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi har specielt fokus på FN’s verdensmål nummer 12 handler om, at vi sammen skal sikre et ansvarligt forbrug og produktion. Kort og godt, kunne producere smartere med brug af færre ressourcer.
Som teknologivirksomhed har vi en unik mulighed for at bruge teknologi aktivt til at tænke bæredygtighed ind i de løsninger, vi udvikler – ikke blot til vores kunder, men også til os selv. Bæredygtig udvikling kræver handling – ikke kun ord!